Slyngevuggen er en fantastisk opfindelse! Med sin vuggende bevægelse hjælper den din baby med at falde i søvn.
Noget af det, som har virket bedst for os, har været en slyngevugge. Vi brugte den både dag og nat. Emma havde brug for bevægelse og for at være omsluttet for at kunne falde i søvn. Så slyngevuggen blev løsningen og det tiltrængte alternativ til at gå rundt med hende i favnen/i bæresele eller at hoppe på en pilatesbold i flere timer.
Emma var aldrig glad for at blive lagt i slyngevuggen, men når vi fik sat den igang, så blev hun rolig - eller i hvertfald roligere - og kunne falde i søvn. Så tog det “kun” 45 min at putte hende. Vi fik først købt en slyngevugge til Emma, da hun var 4 mdr. Jeg ville ønske, at vi havde købt den noget før.
Emma sov også i slyngevuggen om natten, indtil hun blev ca. 8 mdr. Den var sænket helt ned tæt på gulvet og med en madras under. Når hun vågnede om natten – og det skete hver time – så kunne vi vugge hende i søvn igen i slyngevuggen. Ja, ikke optimalt med sådan en vane. Men alternativet var så meget værre …
Vi brugte en kombination af slyngevugge og tyngdesovepose til Emma. Det var en god kombi. Tyngdesoveposen, som har samme effekt som en tyngdedyne, kunne vi heldigvis blive ved med at bruge, da effekten af vuggeriet blev aftagende. På det tidspunkt var Emma ca. 8 mdr.
PS: Idag kan man heldigvis købe en motor, der gør vuggearbejdet – dét er smart.
REGNESTYKKET
Vi købte:
Slyngevuggen - 1600,-
Madrassen til - 300,-
Lagen - 100,-
Krog til dørkarm - 200,-
= 2200,-
Men ja, det var pengene værd at få lidt mere søvn. Eller klik forbi vores shop, og se gode tilbud på en tyngdesovepose til dit barn, som sover uroligt.