Introduktion
Dit barn skal måske vænne sig til at sove i en sovepose og skal vænne sig til tyngden. Introducer derfor produktet gradvist. Fx. læg det over dit barn, når I læser en historie, så posen symboliserer en tryg og rolig stund. Brug produktet i barnevognen og lad dit barn sove en lur, før I begynder at bruge produktet om natten. Hvis du har et større barn, så lav en historie om produktet ”Den er ligesom et magisk skjold, der passer på dig, når du sover”. Giv dit barn tid.

Mange oplever en mærkbar effekt med det samme, men det er ikke ualmindeligt, at der kan gå 14-30 dage, før det dårlige søvnmønster er aflært og erstattet af et bedre. Graden af stimuli, som dit barn trives med er individuelt. Hvis produktet tydeligt overstimulerer dit barn, så gem det væk og tag det frem igen på et senere tidspunkt, når dit barns sensoriske tolerance er større.

Korrekt og sikker anvendelse
Vores produkter skal altid anvendes med lynlåsen lynet helt op/lukket. Må ikke bruges hvis halsudskæringen er for løs til din babys hoved, således at din baby vil kunne “kravle” ned i produktet, når det er lynet helt op. Svøbe- og soveposen må kun anvendes til at sove med, og de må ikke anvendes, hvis dit barn kan kravle ud af sin tremmeseng. Din baby kan snuble og falde, hvis han/hun vil gå i en sovepose. De første nætter skal der være forsvarligt og opmærksomt opsyn, det vil sige, at du skal være i behørig nærhed af din baby. Hvis din baby har lungeproblemer, vejrtrækningsproblemer, astma eller lign. sygdomme anbefales brug i samråd med læge, ergoterapeut ell. lign. Vælg den model, der passer til dit barns vægt, så øger du sandsynligheden for, at dit barn kommer til at trives med og få effekt af tyngden: Svøbeposen (0-1år) – Soveposen (8kg-2år) – Sovedragten (15kg-4år).

Undgå brug af tæpper og dyner i dit barns sovemiljø, da løse genstande udgør kvælningsfare. Juster i stedet dit barns nattøj, så det passer til dit barns varmebehov. Alle produkter har en TOG rating på 0.5 og derfor er en langærmet body eller en natdragt ofte perfekt i en rumtemperatur på ca. 20-23° C.

Sovestillinger
Alle babyer bevæger sig meget i søvne og skifter stilling. TYNGDEPOSEN® har effekt, både når din baby ligger på ryggen, siden og på maven. Det fleksible plastgranulat følger bevægelserne, og din baby vil sagtens kunne rejse sig og vende sig. Mange babyer ligger gerne med benene trukket op under sig med numsen i vejret. Tyngden som er placeret i lommer på mave/bryst medfører, at denne stilling giver et mindre svaj i den øvre ryg. Det er en ergonomisk fordel i forhold til den tidlige udvikling af rygsøjlen indenfor de første leveår.

I barnevognen
TYNGDEPOSEN® har huller til barnevognssele, men kan ikke bruges i autostol eller i klapvogne.

Vask & pleje
Produkterne er fremstillet af OEKO-TEX® certificeret 70% bambus fibre/30% bomuld. Vaskes på 30° C og lufttørres. Tjek løbende om der skulle være slid omkring cirklen med tyngde.